Familieejet, kørestolsegnet lejlighedshotel uden fysiske forhindringer. Familien er hjertevarm og bor på stedet, og kan kontaktes døgnet rundt. Morgemadsbuffet i det fri med dejlige hjemmelavede specialiteter. Dette skønne hotel ligger i den græske del af Cypern.
Lejlighedstyper – alle handicapegnede:
- Lejlighed med 1 soveværelse / Max. 3 personer.
- Lejlighed med 2 soveværelser / Max 5 personer.
- Lejlighed med 3 soveværelser / 6 personer – og med mulighed for ekstra opredning.
Lejlighedernes møblering:
Nydeligt køkken med bl.a. mikroovn og el-kedel.
Handicapegnet badeværelse med to støttestænger, vægmonteret sæde og “Roll-in-shower” med velplacerede gribehåndtag. Enkeltsenge – 90 cm bredde
Svømmebassiner:
Solopvarmet med adgang via trapper eller stolelift. Der er håndtag i bassinet.
Baderedskaber, bl.a. flydesenge til afslapning.
Liggestole i alle højder, da hynderne har forskellig tykkelse.
NB : Pool’en er opvarmet i perioden fra november til april og er ca. 22-23 grader!
Andre aktiviteter:
Der kan købes kaffe, te, drinks og snacks ved poolbaren.
Der arrangeres barbecue sædvanligvis på fredage. Hele værtsfamilien er involveret i at tilberede et lækkert måltid med hjemmelavede cypriotiske specialiteter.
Hotellet er placeret tæt ved byen, hvor der er daglige markeder og gode indkøbsmuligheder og massevis af restauranter, hvor man for en overkommelig pris kan nyde et veltillavet måltid.
Nyt supermarked med optimal adgang for kørestolsbrugere.
Stranden ligger ca. 1 km væk, og der er anlagt en 3 km lang kørestolsegnet strandpromenade i retning mod nabobyen Lakki.
Nyttig information:
Alle boliger har sikkerhedsboks til værdigenstande, TV og trådløs internetadgang. Air-condition kan tilsluttes mod mindre betaling.
Håndklæder og sengelinned skiftes et par gange om ugen.
Opholdet er uden pension, men der kan bestilles morgenmad eller ½ pension.
Personalet på hotellet, som primært består af familien, er enestående varme og åbne mennesker. Alle taler engelsk.
Omgivelserne er kørestolsegnede, især takket være et familiemedlem, der selv er kørestolsbruger, og som, ved ihærdighed over lang tid, har fået gjort de fysiske forhold handicapegnede.
Bemærk:
Det er ikke mere muligt at komme i havet fra bådturen/udflugt, da liften er fjernet fra båden (leverandøren ønsker ikke mere at kunne tilbyde denne udflugt, beklageligvis)