Kørestol

Generelt

En kørestol må ikke tages med ind i flyets kabine. Den skal checkes ind sammen med den øvrige bagage (manuelle stole) eller afleveres som ”stor bagage” (manuelle stole, som ikke kan klappes sammen og el-stole), og den udleveres igen sammen med den øvrige bagage.

Er din stol manuel og sammenklappelig, må den normalt benyttes helt ud til flyets afgangsgate, hvor den klappes sammen og sættes i lastrummet. En stol med fast ramme og en el-stol afleveret som ”stor bagage”. I lufthavnene er der tænkt på personer med nedsat hørelse eller syn. Monitorer og informationstavler er opsat i ankomst- og afgangshaller.

Personalet i informationsdisken hjælper gerne, hvis du har problemer med at læse teksterne.

Har du mere end een kørestol med på rejsen

De fleste flyselskaber tillader at du kan tage en ekstra kørestol med på din rejse, men enkelte flyselskaber opkræver et gebyr for den 2. kørestol, og nogle transfer firma opkræver også et gebyr, da bussen skal have plads til den ekstra kørestol.

Oplysninger om din kørestol

Vi skal oplyse flyselskabet om, at stolen skal med. Det er som regel ikke nødvendigt, at vi oplyser mål og vægt på stolen til det flyselskab, vi har lavet aftale med, hvis stolen er en manuel sammenklappelig kørestol.

Hvis det derimod er en kørestol med fast ramme eller en elektrisk stol, skal vi have disse mål og vægt. Sådanne stole kræver altid særlig tilladelse fra flyselskabet. En elektrisk stol skal have tørbatteri. En stol med vådbatteri kan medbringes, men skal have batteriet afmonteret, såfremt det ikke kan garanteres, at kørestolen med batteri bliver lastet og stuvet i en oprejst position. Batteriet skal dernæst pakkes i en særlig godkendt kasse.

Det er målene på indgangen til flyets lastrum, der bestemmer stolens (og øvrig bagages) omfang og størrelse. Maksimal vægt på en elektrisk kørestol er oftest 150 kg. Bemærk venligst at det er op til flyselskabet at beslutte, om en kørestol må komme med.

Kørestolsbrugere og gangbesværede

Hvad du bør huske, hvis du bruger kørestol eller er gangbesværet og har brug for hjælp på din rejse

Vi har forsøgt at opremse en række punkter – som dog kun skal bruges som en rettesnor.

Du skal oplyse, at du bruger kørestol ved bestilling af rejsen
Du vil blive spurgt om omfanget af dit handicap, så flyselskabet kan sørge for den nødvendige assistance ved afrejse og ankomst. Du kan få hjælp, og det er gratis at medbringe nødvendige hjælpemidler (i et vist omgang).

Det er desuden nødvendigt, at du på forhånd oplyser, om du medbringer en manuel sammenklappelig kørestol, eller en manuel med fast ramme, eller om det er en elektrisk kørestol, som skal med på ferien. Er kørestolen elektrisk, så beder vi dig endvidere opgive højde, dybde, bredde og vægt på stolen. Det er vigtigt, at stolen har et tørbatteri – har kørestolen et vådbatteri, vil den blive afvist. Vi skal også bruge mål og vægt på den manuelle kørestol hvis den er med fast ramme (ikke kan slås sammen).

Alle oplysninger videreformidler vi til det pågældende flyselskab, og vi får en bekræftelse på, at tingene er i orden.

Ved afrejsen

Mød op i god tid. Kørestolsbrugere kommer sædvanligvis først ind i flyet.
Manuelle kørestole tjekkes ind sammen med den øvrige bagage.
En elektrisk kørestol afleveres som ”stor bagage” og brugeren overføres til lufthavnens transportstol.

Vi ved af erfaring, at en flyrejse kan være hård ved kørestolen. Derfor er det klogt at afmontere alt, som kan gå i stykker eller forsvinde. Tag løsedele fx puden – med i den personlige håndbagage og ind i kabinen.

Der findes tasker der er lavet specielt til transport af kørestole på rejser. Du kan læse om disse tasker her på hjemmesiden, eller få yderligere information ved at kontakte ChrisTravel.

Husk at medbringe lader og eventuel ekstra nøgle til den elektriske kørestol! Fastgør laderen til stolen.